Hvordan kan man med omtanke for bygningernes kulturhistorie og arkitektur, transformere Studenterskolen i Hoydal, så den bidrager positivt til Tórshavns udvikling, kultur og byggeskik?
Projektet genopliver et funktionstømt gymnasium, der engang også var et tuberkulosehospital. Med et kombineret fokus på kulturhistorisk bevaring og nytænkning af bygningernes formål, har vi omformet bygningerne til bl.a. atelierer, museum og restaurant. Således skaber vi nyt liv i gamle rammer og giver ét af Tórshavns mest mindeværdige steder en ny og bæredygtig fremtid.
Skolekomplekset består af to hovedbygninger bygget i hhv. 1908 og 1962. Studenterskolen ligger i Hoydal (Højdalen) i Tórshavn Kommune på Færøerne. Kompleksets ældste bygning blev opført som tuberkulosehospital kaldet ”Sanatoriet”. Datidens desperate modsvar på et skræmmende og voksende problem med tuberkulose i det færøske samfund er derfor også en del af områdets historie. Fra 1946 tillod ny medicin en effektiv behandling af sygdommen, hvorefter antallet af indlagte faldt drastisk, og plejefunktionen blev fraflyttet bygningen. Sanatoriet indgik i etableringen af Føroya Studentaskúli i 1962, hvor en ny og større bygning også blev tilført området. I beskrivelsen af området kalder vi derfor den gamle bygning for Sanatoriet og den nye for studenterskolen.
Skolen ligger i et fredet naturområde og tæt på et gammelt stenbrud, hvilket gør det relevant at se på områdets kulturhistorie og identitet. Komplekset blev i 2018 fraflyttet og har ikke modtaget tilstrækkeligt vedligehold siden. Bygningerne indeholder en del af Tórshavns historie, men uden funktion mister bygningerne deres eksistensberettigelse og argument for vedligehold, hvorfor historien fortabes.
En introduktion til opgavens intention, præmis og metode samt en dybdegående analyse og værdisætning er stedets baggrund, historie og arkitektur findes herunder. Disse danner grundlag for de indgreb vi har valgt at gøre på stedet.

Den overordnede bæredygtighedsstrategi er ikke at ændre på noget der allerede fungere. Det har været vigtigt at finde en funktion som passede til bygningerne så vi ikke har skulle ændre for meget. Vores overordnede måde at gå til projektet er at lave en restaurering og tilbageføring af sanatoriet med henblik på at videreformidle kulturhistorien. Derudover går vi hårdere til studenterskolen med en transformation, hvor vi især lægger vægt på bearbejdningen af facaden for at skabe samhørighed mellem de to bygninger.
Sanatoriet bliver omdannet til nationalmuseum med fast udstilling om tuberkulosen og skiftende udstilling om færøsk historie samt restaurant og kantine. Studenterskolen bliver transformeret til atelier for kunstnere som kan åbnes op for offentligheden med udstilling, værksted og café. Visualiseringer viser udstillingsrum i studenterskolens eksisterende aula, det rekonstruerede interiør i sanatoriet og restauranten som er en nyfortolkning af den eksisterende liggehal.
Sanatoriets facade tilbageføres til det oprindelige nationalromantiske udtryk. Det var vigtigt at skabe samhørighed mellem de to facade da deres funktioner er i relation til hinanden. Studenterskolens facade refererer til sanatoriets vandrette inddelinger og fastholder den oprindelige takt og tagforing. Vi har valgt at lave en fals mellem brædderne som referere til bræddebeklædning fra 60’erne. den tidligere hovedindgang til skolen blændes men historien fastholdes ved at beholde det oprindelig ur og opsætte en bænk.
De væsentligste ændringer der foretages ved sanatoriet:
Vi reetablerer det traditionelle tørvetag i tråd med færøsk byggeskik, bevarer bærende konstruktion, ligger ny fåreulds isolering i væggen da det er et materiale der er meget af på Færøerne og som ofte bliver brændt af da der er så meget af det. Dertil har det nogle gode isolerende egenskaber og er et biogent materiale. Træbeklædning og vinduer med vippefunktion reetableres til det oprindelige. Vi energi optimerer de eksisterende vinduer og efterisolerer det eksisterende fundament med hempcrete.


De væsentligste ændringer der foretages ved studenterskolen:
Vi reetablering af den skjulte tagrende, laver en foring af tagudhænget og efterisolerer med fåreuld på ydersiden, Træbeklædning ligger på klink for konstruktiv vandbeskyttelse af træværket. De eksisterende vinduer  energioptimeres. Oprindelige vinduer reetableres, Eksisterende lysnings paneler og trælister i mahogni bevares. I soklen stilles en basaltsten.