I Porto i Portugal er det et stigende problem at der er mangel på institutionspladser til børn og ældre. Dette projekt løser problemet ved at skabe et generationshus med hvor børn og ældre kan drage gavn af hinanden og samtidig være et mødested i byen. Vi kalder projektet Villabyen
Tidligt i processen fandt vi et billede fra 1970’erne som viste at der tidligere havde været en smal trappegade og igennem sitet. Dette inspirerede os til at tage udgangspunkt i at danne en spændende passage gennem grundet. Vores hovedfokus er derfor blevet at skabe forbindelse mellem forsiden og bagsiden af sitet og opløse privat og offentlig. Tanken bag dette hovedfokus er at en offentliggørelse af sitets udeområder vil skabe liv i området og derved sikre at bygningernes fællesområder vil være til gavn for hele nærområdet.
Vi vil skabe en by i byen bestående af 6 by villaer som huser de ældre, børnehavestuerne og fælles faciliteter. Hvert hus har sin funktion – spisehuset, gymnastikhuset, musikhuset osv. På den måde vil de ældre og børnene være nødsaget til at komme på besøg hos hinanden og derved kommer de ud og bevæger sig i den lille by og i det grønne landskab som snor sig imellem husene.