Et selvforsynet landbrug
Et grønt landbrug og et levested for en stor diversitet af liv er grundtanken i dette foreslag. Den stigende industrialisering af det danske landbrug har forgiftet jorden og biodiversiteten. Her vil der skabes et polykulturelt landbrug som kan forsyne lokalområdet med friske, næringsrige og økologiske råvare. En arbejdsplads, hvor der arbejdes  for at skabe viden og begejstring for samspillet mellem mennesker, natur og fødevareproduktion. Derudover skal inddragelse af børn og unge gøre økosystemer mindre fremmede i en verden hvor vi er meget distanceret fra fødevarernes oprindelse.
En givende Skov
Udover landbruget byder skoven også på mange ressourcer. Kurser i at udnytte skovens: svampe, ramsløg, bær, nødder og blomster vil være en fast del af gårdens dagsorden


Andelsgården
Privatpersoner investerer i en bedre fremtid for landbruget ved at købe en andel af gården og jorden. Der findes et passioneret landmandspar der har lyst til at forpagte gården med det formål at dyrke jorden ud fra en tanke om permakultur. Landmanden dyrker jorden og invitere løbende andelshaverne til at deltage i store begivenheder.
Haver til Maver
Landbrugsparret invitere de omkringliggende skoler og børnehaver på besøg i haven og lader dem tage del i landbruget. Konceptet haver til maver kan også finde sted på en del af jorden. Her køber skoleklasser deres eget stykke jord, hvor eleverne dyrker - og høster - deres egne afgrøder. Undervejs lærer børnene også at lave mad. Ved at kombinere naturoplevelser med praktisk gastronomi får børnene en forståelse for madens vej fra jord til bord.
Mad året rundt
For at kunne være selvforsynende året rundt konserveres, fermenteres og syltes der. I de relevante perioder undervises der derom.
Café, restaurant og gårdbutik
Produktionen af fødevarer forsyner stedets café og restaurant. Konceptet er simpel mad lavet af hjemmedyrkede råvarer. Overskydende fødevarer sælges i gårdbutikken evt. i det lokale supermarked.