På Københavns fineste brokvarter ligger bygningerne side om side langs med hoved strædet Østerbrogade, det ene hus finere end det andet. De fine karrébygninger vidner om en tid med vækst og rigdom. Især ved sortedamssøen pryder storslåede hjørnetårne og portmotiver i stor stil husene og sætter standarten for området. Det var her de velhavende byboere først bosatte sig og fornøjede sig. Bevæger man sig ned af gaden lags de mange høje etagebygninger vil intuitivt studse over en lille gul hjørnebygning. På Østerbrogade 146 ligger et 3 etagers opbrud i den ellers så stringente takt. Bygningen stammer fra en tid hvor Østerbro blot var en mark hvor bønnernes kvæg blev sendt til opfedning og hvor kystlinjen lå lige om hjørnet. Meget er sket siden og den dag i dag (2022) skulle man ikke tro at Østerbrogade 146 var den allerførste til at se dagens lys.
Håndværk og detaljer
Håndværksfaget er gennem de seneste år næsten blevet overflødigt fordi pre-fabrikerede betonelementer og skalmurer har taget over. Hovedtrækket i dette hus er at sætte fokus på god byggeskik og derved også de skalaer som appellerer til mennesket. Maskiner kan bruges til de elementer som ikke har konsekvens for bygningens taktilitet.
At bo i byen
I byen er man fælles om mange ting men efterhånden vælger stadigt flere at bo alene. Ville det være muligt at bo tættere og derved også drage nytte af hinanden og mindske risikoen for ensomhed. Byen er til for at man skal komme hinanden ved. I forslaget til det lille gule hjørnehus skal man bo småt men leve stort. I praksis betyder det små værelses arealer men generøse fællesarealer. Stueetagen er restaurant med fællesspisning og café som er tiltænkt både beboere og gæster udefra. Øverste etage er ramme for kreativ udfoldelse. Etagerne imellem er til beboelse med værelser, bad og toilet og opholdsrum.
Hjemmelighed
For at udviske grænsen mellem beboere og gæster og skabe et hjemmelig følelse i de semioffentlige rum skal sko, overtøj fragives ved adgang. Garderobe er derfor placeret ved hovedindgangen